The writer in me

Jeg har lige set en rørende dokumentar om Tove Ditlevsen, og den vækkede en gammel følelse til live - følelsen af at være unik og have en historie at fortælle. Programmet berettede om hendes gentagne indlæggelser, misbrug og forliste ægteskaber, og forfatterskabet der udfoldede sig alt imens. Jeg følte at jeg har så meget til fælles med hende - hun var ulykkelig, sindslidende, kunstner, følsom, havde et mørkt sind, var enormt sensitiv overfor kritik men havde poesien i sig. Jeg blev overvældet af en følelse af, at det kunne have været mig. Eller - det kan blive mig. Ikke de forliste ægteskaber eller misbruget - men poesiens frie strøm. Lade fingrene fortælle om ensomme timer, sindets mørke, tidens strangeness, at være sin egen værste fjende, at drømme om at skrive men hade sig selv... Ja lige nu er jeg også temmelig selvkritsk, men jeg havde stadig følelsen af at have noget vigtigt at fortælle og en iboende poesi. Jeg blev også så rørt over følelsen af at være en mundfuld - psykisk sårbar og spaltet i sit sind i ufatteligt mørke og smukt skrøbeligt lys, og så være så heldig at have en mand, der kan rumme det hele. Jeg er så ufatteligt taknemmelig for den solstråle der skinner på mig igennem mit liv med ham. Han rummer mit sinds afkroge og mit behov for ro. Han forstår mig når jeg er nede og elsker mig når jeg er svag. Han fortæller mig sandheden og accepterer mig som den jeg er - selv når der ikke er meget tilbage af Mette, den lyse. Han støtter mig i hvad det skulle være jeg måtte vælge at ville bruge mit liv og min tid på. Han kan rumme mit behov for at være smuk og grim på samme tid. Han er ikke bange for dæmonerne, han forstår at de må uddrives. Bl.a. via denne blog. Jeg ville sådan ønske jeg kunne skrive - skrive en bog. Har jeg romanen i mig? Selvbiografien - er det virkelig det jeg har? Jeg ved at der ligger så meget uskrevet materiale , så mange blanke sider der kunne blive fyldt ud. Jeg mangler blot den gyldne tråd, omdrejningspunktet, emnet, formålet. Jeg vil så gerne skrive, jeg har mørket, sindssygen som kun en kunstner kan have det og evnen til at lade flyde det blæk mit hjerte bløder... Blanke blad skriv mig ren...