Pludselig tomhed

Så lige pludselig sker det - jeg føler mig helt tom indeni. Sidder herhjemme alene, halv fire om eftermiddagen. Min dag indtil nu har gået med at sove, komme til og fra tandlægen og handle lidt. Og så spurgte spiseforstyrrelsen mig om det ikke var på tide at gå en lang tur resten af eftermiddagen? Og jeg magtede det ikke, så jeg skød det hen, afviste den passivt. Tænkte ''så kan jeg læse lidt''. Og så sidder jeg her, har klaret nogle praktiske ting der skulle gøres over nettet og nu sniger den sig ind. Tomheden, hulheden. Tristheden. Jeg er faktisk ikke sulten, jeg er godt mæt og heller ikke rastløs ''jeg må bare spise noget'' agtig. Nu er jeg bare trist - trist trist så tung og trist at det ikke er til at holde ud. Min dag er et ocean af tid, som jeg drukner i. Hvis bare jeg havde noget meningsfuldt at tage mig til som ikke var at forbrænde eller indtage kalorier. I stedet denne tungsindighed. Måske jeg bare skulle gå ud, flygte væk fra den, ind i den, for kan næsten ikke holde ud at blive siddende her lige nu. Jeg ved bare heller ikke hvad jeg skulle på gaden efter. Årh hvor er det hårdt lige pludselig. Gider ikke sidde her og blive mere og mere trist, kan heller ikke helt se hvordan jeg skulle kunne læse nu. Måske er løsningen at tage en tur ud. Men det bliver snart mørkt. Det er nu jeg er gået i selvsving, sådan et mode som de fleste ville have lyst til at svare med et ''så tag dig dog sammen, så GØR dog noget'' mens man bare er helt paralyseret og træder vande i det. En skarp analytiker ville måske få den ide at jeg bliver trist hver gang spiseforstyrrelsen træder lidt i baggrunden. Den gør mig selvfølgelig trist fordi den afskærer mig fra mig selv, kilden til liv og positive ting i mig. Men når den så letter sig, som en tyk tåge der pludselig må vige og klarhed og renhed, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Så ligger jeg bare tilbage som en tom skal, hvor skelettet er blevet suget ud, og blodet langsomt siver ud i sandet. Så hvad så nu. What to do next. Where to go from here. Så er det jeg må skabe mig et lille mål, et lille formål med at gøre noget - gøre noget som helst. Jeg tror måske at min mission lige nu er at gå ned og købe nogle urtelakridser som jeg så godt kan lide og noget urteekstrakt jeg drikker og lige pt. mangler mere af. Er det det vi gør, er det planen? Jeg kan ikke klare bare at lægge mig ned. Tænde for tv'et ej heller. Jeg tror ikke jeg ville kunne koncentrere mig om at læse. Jeg er lige pludselig meget træt. Eij jeg ved det ikke. Lige nu er jeg bare bla. Vil ikke noget som helst. Vil ikke ikke noget som helst. Suk...