Fucked Up

Jeg er uendeligt ked af at jeg gør det her igen og igen. Det har jeg lyst til at han skal vide. Det er som om jeg kun kan mærke at jeg elsker når det er gået helt galt, helt frygteligt grueligt galt. Det er som om der sidder en djævel indeni mig, der vil ham det ondt. Rigtig ondt, helt ind i sjælen ondt. Han skal bare ned med nakken, til han smertes ligeså meget som mig. Det er et frygteligt og meget uhyggeligt monster. Det kommer over mig som bølger og gør mig til et monster. Der spyer ild og galde i min elskedes retning. Og bryder hans tillid og gør alt for at gøre mig uværdig til at blive elsket af ham. Jeg elsker ham frygteligt højt men det er tit frygteligt svært at se...